Med 68 butikker, heraf 12 restauranter og caféer, samt 3 mio. besøgende om året, har Randers Storcenter i årtier været et flagskib og naturligt samlingspunkt for handlende i regionen. Her bringes nationale og internationale trends, tendenser og varer til Østjylland og serveres til kunder og besøgende med et smil – og til den helt rigtige pris.
Men konkurrencen i markedet er hård. Både når det kommer til traditionel detailhandel, oplevelser og ikke mindst tid og convenience. I dag er alt, hvad dit hjerte begærer kun få klik væk og sendes tilmed direkte til hoveddøren derhjemme. Så hvad gør man som storcenter for at imødekomme den voksende konkurrence, det fysiske detailmarked oplever? Hvordan fastholder man kunder og forbliver top-of-mind i et konstant forandrende forbrugslandskab?
I en branche uden de store garantier, hvor forbrugeradfærd følger lokale og internationale trends, og den digitale udvikling fastlægger kundernes forventningerne til detailsektoren, vokser presset på de fysiske butikker. De skal skille sig ud fra mængden, være synlige og massivt til stede, når forbrugerne har behov for og efterspørger de varer og services, de tilbyder. De skal tale til og forstå kundernes forbrugsmønstre og handlingerne bag.
Som forbruger afgøres langt størstedelen af de valg, vi foretager os af impuls, følelser og vaner. Vi køber oftest det, vi kender. Kun en lille andel af vores køb foretages på grundlag af kognitiv beslutning. Vi lader os forføre af de rigtige fortællinger og bliver begejstrede, når vi møder passionerede medarbejdere.
Kendskab alene er altså ikke nok, hvis den traditionelle detailhandel skal tiltrække den krævende forbruger. Centre som Randers Storcenter skal slå sig på kundskab, passion og engagement, hvis de skal stå en chance på et så konkurrencepræget marked.
Denne indsigt førte til en revidering af Randers Storcenters identitet og brand for at fremhæve netop det nærvær, den respekt og den passion, som binder centret sammen. Randers Storcenter er et hold og et sammenhold – hvor alle finder deres helt egen måde at give sine besøgende præcis det, der gør besøget tiden værd. Her handler det om mere – meget mere.
Løsningen blev at skabe en ny identitet, som formåede at afspejle ikke blot Randers Storcenters forståelse for markedet og den generelle forbruger men også de mange motiverede kræfter, der driver og samler centret hver dag. Af den grund formidler ”Handler om Mere” i den grad og primært, hvordan Randers Storcenter møder sine gæster og sit publikum – den gode service og dermed oplevelse.
Den nye identitet blev udrullet med en regional kampagne bestående af et nyt filmunivers, tryksager, digital strategi og et internt interaktivt cover. En ekstern såvel som intern lancering med det formål at skabe opmærksomhed, forståelse, forankring og ikke mindst synlighed for centrets kernebudskab: ”Det handler om Mere”.
I en periode på knap 2 år er ”Handler om Mere” blevet udfoldet i centrets magasiner, i online markedsføringen samt ikke mindst i de ca. 50 film, der portrætterer centrets ansatte og deres faglige formåen. Således er det nu også centrets ansatte og centrets kunder, der agerer fotomodeller fremfor professionelle modeller.
Vil du høre mere om vores tilgang til branding og kommunikationsstrategi? Måske har du allerede en god idé til, hvor I skal hen og mangler en partner, som ved, hvad der skal til for at give konkurrenterne baghjul? Uanset hvad, er vi altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit brands potentiale.
Ny strategi for videns stærkt forsyningsselskab
Energi Ikast.
Til kamp mod fordomme for Vestjysk Bank
Vestjysk Bank
Kreativ bosætningskampagne for Herning Kommune
Herning Kommune
Tydelig ESG-kommunikation til global vindpartner.
Baettr
Digital contentstrategi til et af Danmarks største bryggerier.
Harboe
Ny brandstrategi til nyt forretningsområde.
Ingemann Larsen
Brandstrategisk arbejde fra start til slut.
KD Emballage.
Ny levende identitet til global vindpartner.
Baettr.
National kampagne synliggør usynlig folkesygdom.
Osteoporoseforeningen.
Danmarks mest sete fodbold brand relanceres digitalt.
FC Midtjylland.
Drømmen om det nære lokker byboerne til provinsen.
Favrskov Kommune
Forbrugerindsigt flytter møbler over grænserne.
Hammel Furniture.
Continia.
Brandstrategi, visuel identiet og ny website.
EfB - Blæsende i medvind og modvind
Brandstrategi og visuel identitet
Storcenter med plads til nærvær.
Randers Storcenter.
Haraldsgade 36, 5. sal
7400 Herning
Esbjerg
Kanalen 1
6700 Esbjerg
Haraldsgade 36, 5. sal
7400 Herning
Esbjerg
Kanalen 1
6700 Esbjerg
Herning
Haraldsgade 36, 5. sal
7400 Herning
Esbjerg
Kanalen 1
6700 Esbjerg
Vil du gerne være på forkant med de nyeste trends indenfor online markedsføring og branding? Så hop med på vognen og tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Når du udfylder formularen, accepterer du at hoppe med på vores festtog af sjove og informative nyhedsmails! Og bare rolig, hvis festen bliver for vild, kan du altid hoppe af ved at afmelde dig igen. Ved at klikke "Tilmeld mig" accepterer du at modtage e-mail marketing kommunikation fra Happy fra tid til anden. Vi behandler dine oplysninger fortroligt. Læs vores privatlivspolitik for yderligere information.