Vi er et resultatskabende brandbureau, som hjælper vores kunder med at bygge meningsfulde brands og oplevelser, som skaber positiv forandring gennem indsigt, strategi og kreativitet.
Vi er +20 fuldblods-kommunikationsfolk, der står op hver dag bare for at skabe resultater for dig. Hos Happy møder du både ordsmede og talknusere, kreative idémagere og stilsikre designere, slipsedrenge og SoMe-eksperter med fingeren på den digitale puls. Vi tror nemlig på, at de bedste løsninger udspringer af forskellige meninger og perspektiver. Og en fælles passion for at skabe, udvikle og aktivere modige idéer, der sprænger rammer, fortælle historier, der vinder hjerter og skabe oplevelser, der overrasker og inspirerer.
Som vores navn antyder, er vi stiftet ud fra målet om at skabe landets bedste arbejdskultur med glade og tilfredse medarbejdere. Derfor har vi også fyldt vores hverdag med skønne mennesker og inspirerende oplevelser. Fra hjernevridende workshops og kreative brainstorms til alternative fredagsbarer og helikopterture. Her får du et lille indblik i, hvad der gør os Happy.
Vi har det sjovt. Vi tror nemlig på, at de bedste løsninger skabes, når man har det sjovt med det man laver og med de mennesker, man arbejder sammen med.
Vi er stolte af at turde stille både de svære og de dumme spørgsmål. Kun sådan, vi kan finde frem til de svar, der gør os i stand til at skabe de bedste løsninger og resultater.
Man kan ikke gøre det samme som i går og forvente nye resultater. Den eneste måde, vi forbliver relevante på, er hvis vi tør tænke nyt, tage chancer og turde lave fejl.
Vores arbejde er kun muligt gennem tillid og tæt samarbejde. Og selvom vi har stærke holdninger til det, vi laver, er vi altid fælles om målet. Og vi lader aldrig ego stå i vejen for den gode idé.
For os er effekt er ikke kun ensbetydende med resultater på bundlinjen. Derfor tackler vi altid forretningsudfordringer med fokus på at skabe meningsfulde oplevelser mellem brands og forbrugere.
Drømmer du om at være med til at skabe modige brands med formål og fortælle historier med evnen til at vinde både hjerter og markedsandele? Så er du kommet til det rigtige sted. Har du, hvad der skal til for at blive en del af et af landets stærkeste bureauer inden for brandudvikling og kommunikation, så tag et kig på vores ledige stillinger her. Måske er du lige netop det talent, vi leder efter.
Vi er altid interesseret i at høre fra skarpe, kreative hoveder. Og det at få en uopfordret ansøgning tager vi som et kompliment. Vi er nemlig altid på udkig efter friske øjne og kloge hjerner, som kan gøre vores team endnu stærkere.
Hvis du mener, du har, hvad der skal til for at slippe igennem nåleøjet, så send os endelig en ansøgning sammen med dit CV og eksempler på dit arbejde.
Strøget 40,
DK-7430 Ikast
Vi holder dig opdateret med seneste nyt fra branding- og marketingfronten. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ny viden, event-invitationer og friske cases leveret direkte til din indbakke.
Ved at klikke "Tilmeld mig" accepterer du at modtage e-mail marketing kommunikation fra Happy fra tid til anden. Vi behandler dine oplysninger fortroligt. Læs vores privatlivspolitik for yderligere information.