22. januar 2025. 

Hvad kan vi lære af
Donald Trump?

21. januar 2025. 

Hvad kan vi lære af
Donald Trump?

Hvad kan vi lære af Donald Trump?

 

Hvad kan vi lære af Donald Trump? 

Donald Trump forvandler kommunikation til indflydelse. Og han gør det godt, så måske vi andre kan bruge det til noget.

Donald Trump forvandler kommunikation til indflydelse. Og han gør det godt, så måske vi andre kan bruge det til noget.

I sidste uge var Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., på et noget overraskende besøg i Grønland. Et besøg, som de fleste ville elske at være en flue på væggen til. Og det var, som om de fleste af os faktisk blev det - om vi ville det eller ej. For Trump Jr.’s meget korte besøg i Grønland havde nemlig en intens mediedækning. Og det var takket være en nøje planlagt PR-strategi.

En PR-strategi, som vi hos Happy fik fornøjelsen af at kommentere på i TV-avisen.

Og lad mig bare sige det, som det er: Uanset hvad man måtte mene om hans politik, så er her tale om en velsmurt PR-maskine, der mestrer kunsten at sætte dagsordenen.

Trumps team overlader intet til tilfældighederne. Hele forløbet omkring Grønland - fra Trump Jr.’s besøg til pressemødet og de efterfølgende sociale medieopslag - er et lærestykke i, hvordan strategisk kommunikation kan bruges til at skabe og forme narrativer - og dermed flytte holdninger.

En gennemtænkt taktik
Trumps PR-strategi minder om et skakspil, hvor hvert træk er nøje planlagt for at opnå maksimal effekt. Først sendes en »forpost« - i dette tilfælde hans søn - til Grønland. Besøget var ikke blot en privat høflighedsvisit, men et iscenesat øjeblik, hvor de »rigtige« hænder blev trykket, og de »rigtige« billeder blev taget.

Disse blev naturligvis delt flittigt på sociale medier og - ikke mindst på Donald Trumps egen medieplatform, Truth Social, så hele verden kunne følge med.

Op til besøget blev der endda delt videoer af en grønlandsk mand, der udtrykte ønske om et salg af Grønland til USA. Det er et klassisk eksempel på, hvordan man ved at præge narrativet kan skabe en illusion af støtte eller legitimitet - uanset om det repræsenterer den brede virkelighed eller ej.

Sluttelig kom Trumps pressemøde, som var kronen på værket. Historien om Grønland var allerede varm, og med pressens fulde opmærksomhed kunne Trump nu uddybe, gentage og forstærke sine pointer. Flere medier, mere taletid og endnu en mulighed for at dreje samtalen til sin egen fordel.

Selvfølgelig krydret med den sædvanlige Trump-retorik, som ofte lægger op til provokation og diskussion - og dermed endnu mere omtale. En strategisk veludbygget cirkel, der overrasker, uddyber, provokerer og vækker opsigt og omtale.

Præcis som Trump og hans bagland har ønsket - og ikke mindst forudset.

Strategisk kommunikation som våben
Hvis man ser bort fra politikken og ser det hele fra et fagligt synspunkt, står én ting klart: Her har vi et glimrende eksempel på, hvor kraftfuldt et våben strategisk kommunikation kan være. Når du har et stærkt formål og en gennemtænkt plan, kan du påvirke holdninger hos din målgruppe - og måske endda bredere.

Trump Jr.’s besøg handlede ikke om strategisk diplomati og trykken af prominente hænder. En opsigtsvækkende tilgang til udenrigspolitiske anliggender og indblanding i allieredes anliggender - kamufleret som en ferievisit.

Det var en kreativ og alternativ politisk fremgangsmåde - og strategisk velgennemtænkt.

Strategisk kommunikation handler om timing, budskaber og målrettethed. Det er som at lægge et puslespil, hvor hvert stykke passer perfekt sammen og gradvist afslører det større billede. I dette tilfælde blev Grønland en brik i et større politisk spil, og Trumps PR-maskine viste endnu en gang, hvordan man kan dreje komplekse historier til sin egen fordel - og skabe røre i andedammen.

Gennemtænkt og effektiv strategi
Lad mig afslutte med at sige: Jeg oplever strategien som gennemtænkt og effektiv - uanset om man er enig i politikken eller ej. Det kræver en vis beundring at se, hvordan en historie, der kunne have haft flere vinkler, bliver så skarpt styret og brugt til at skabe momentum.

For mig er det en påmindelse om, at vi alle kan lære noget af dette. Har du en klar strategi og et stærkt formål, kan du rykke noget i din målgruppe. Og det gælder, hvad enten det handler om at sælge produkter, idéer eller - i dette tilfælde - en amerikansk vision om Grønland.

Trump fik det, han drømte om, da han sendte sønnike af sted med en plan og x-antal MAGA-kasketter.

Han skabte røre i andedammen ud fra Grønland - mellem USA mod vest og Europa mod øst.

En PR-succes. Om man ønsker det eller ej.
 

Vi er rigtig glade for at vi har fundet de helt rigtige rammer at starte op i hos House of Offshore Innovation.

Med stor erfaring inden for blandt andet vind- og energibranchen, har vi noget at bringe til bordet, her i hele landets EnergiMetropol ☺️

 

Vi er rigtig glade for at vi har fundet de helt rigtige rammer at starte op i hos House of Offshore Innovation.

Med stor erfaring inden for blandt andet vind- og energibranchen, har vi noget at bringe til bordet, her i hele landets EnergiMetropol ☺️

 




Vil du holdes opdateret, når det kommer nye klummer? 

Tilmeld dig nyhedsbrev og modtag en mail, når en ny klumme er udgivet.

Så vil du også komme på forkant med de nyeste trends indenfor online markedsføring og branding. Så hop med på vognen og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Når du udfylder formularen, accepterer du at hoppe med på vores festtog af sjove og informative nyhedsmails! Og bare rolig, hvis festen bliver for vild, kan du altid hoppe af ved at afmelde dig igen.

Jakob Gaardsted - kvadrat

Jakob Gaardsted Petersen.

CEO / Partner.

Vil du vide mere om reklamemarkedet? Eller mangler du en partner som ved hvordan du bygger bro mellem brand, forretningsstrategi og formål? Vi altid klar til at tage en uforpligtende snak om dit brands potentiale.

+45 40 44 76 22
jgp@happyogco.dk