”Kære Facebook. Vi vil ikke lægge ansigt til mere fake news. Det er jeres platform, og det er jeres ansvar.”

Sådan slutter tv-vært Kåre Quist i en kampagnefilm, der for få uger siden spredte sig på en lang række digitale platforme og medier. En kampagnefilm med et stjernedrys af kendte danske værtsansigter, som er blevet brugt af svindlere i falske reklamer på sociale medier. 

Antallet af falske annoncer er stort – og det estimeres, at svindlen har nået et omfang på flere hundrede millioner kroner årligt.

I seneste klumme fokuserede jeg på, hvordan det klassiske reklamemarked – defineret som tv-reklamer, print og lydmedier – styrtdykker – og at sociale medier har kronede dage, når det kommer til annonceindtægter. Men det betyder ikke, at de digitale platforme er uden udfordringer.

For kampagnevideoen taler direkte ned i en meget aktuel debat. Spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for det indhold, der sendes ud i annoncer på sociale medier.

Længe har vi talt om ”fake news” – ”nyheder” som er bevidst misinformation – men de seneste år er opmærksomheden rettet mod det, vi kan kalde ”fake ads”.

For dagligt bliver helt almindelige forbrugere vildledt af annoncer, der bruger kendte ansigter og velrenommerede virksomheder i deres svindelnumre. Annoncer, der lokker forbrugerne til at købe vægttabsprodukter eller investere store summer – penge, de aldrig ser igen.

Eller et af de seneste eksempler: Falske annoncer, der bruger hæderkronede virksomheders gode navn – som skoproducenten Bisgaard – og lokker tilbudsjagtende mødre og fædre med billige børnesandaler, som de aldrig modtager.

Til stor ærgrelse for forbrugerne – og potentiel skade for virksomhedens brand og omdømme.

Og tilsyneladende gør de store tech-giganter ikke meget ved det.

Filteret er væk

Med annoncering i printmedier som lokale og nationale dagblade, har vi længe været vant til, at mediet fungerede som validering - og sorterede eventuelle tvivlsomme annoncører fra, inden de nåede avisens sider.

Men hos de digitale medier er det filter tilsyneladende væk.

Dagligt anmelder brugere på Metas platforme – Facebook og Instagram-  falske annoncer,  men der er langt imellem, at det gør en forskel. Ofte bliver der ikke gjort noget ved anmeldelserne fra Metas side.

Jeg mener, det i bund og grund handler om, svindlerne har øjnet en platform, der er uden begrænsninger på mængden af annoncer, og derfor er platformen ikke i stand til at følge med og sikre troværdigheden og kvaliteten af annoncerne.

At Metas potentiale og vækst ganske enkelt er i risiko for at blive deres største akilleshæl – fordi de ikke evner at følge med deres eget potentiale og stoppe dem, der udnytter det. 

Vinderne og taberne

Meta selv tjener millioner på de falske annoncer. Virksomheden har direkte fortalt, at millionindtægten på ingen måde står mål med mængden af dårlig omtale, de falske annoncer giver dem.

Men der er ingen tvivl om, at to grupper af aktører tjener på de falske annoncer: svindlerne og til dels de digitale platforme.

Og at to andre er de helt store tabere: Brugerne og virksomhederne.

For virksomhederne og forbrugerne skaber de falske annoncer mistillid til annoncører i sin helhed. Og den mistillid vil næsten uundgåeligt afspejle sig i mødet mellem forbrugere og hårdtarbejdende, reelle virksomheder. Virksomheder, der risikerer at blive udnyttet, få et blakket omdømme eller fejlagtigt blive associeret med svindel.

De digitale platforme er en markant del af alles hverdag – og derfor får de falske annoncer også stor politisk fokus. I EU er der indført en ny lov, Digital Services Act, som skal regulere de digitale platforme og stille virksomheder til regnskab for det indhold, de videreformidler på sociale medier.

Og vi vil uden tvivl se endnu flere tiltag og krav mod tech-virksomhederne i fremtiden, som vil være med til at begrænse omfanget af falske annoncer.

Jeg vil vove at påstå at langt de fleste moderne, danske virksomheder annoncerer på digitale platforme. Ønsker man som virksomhed at nå ud til sine kunder, er digital annoncering uundgåeligt.

Men alt for længe har vi alle stillet for få krav og spørgsmål til tech-giganter som Meta.

Det er heldigvis ved at ændre sig.

Vi er rigtig glade for at vi har fundet de helt rigtige rammer at starte op i hos House of Offshore Innovation.

Med stor erfaring inden for blandt andet vind- og energibranchen, har vi noget at bringe til bordet, her i hele landets EnergiMetropol ☺️

Vi er rigtig glade for at vi har fundet de helt rigtige rammer at starte op i hos House of Offshore Innovation.

Med stor erfaring inden for blandt andet vind- og energibranchen, har vi noget at bringe til bordet, her i hele landets EnergiMetropol ☺️