Karriere.

Happy søger erfaren og struktureret projekt­koordinator.

Om stillingen.

Er du en dygtig koordinator med overblik og erfaring med håndtering af kommunikations- og produktions­opgaver? Nyder du struktur og orden? Og har du flere års bureau-erfaring med daglig drift af større kunder?

Hvis svaret er ja, så er du måske netop den profil, vi er på udkig efter.

Vi søger en erfaren og struktureret koordinator, der kan holde styr på en hverdag med mange opgaver, have dialog med forskellige medier og kender til arbejdet med at drive produktion m.m. for store kunder.

  • Som koordinator bliver du en vigtig del af vores kontakthold og kundeteams, der sammen står for den daglige dialog, udvikling og drift af vores kunder.
  • Du vil primært komme til at følge og planlægge projekter på vores større kunder, og komme til at indgå i faste teams på hver af disse.
  • Du bliver en del af et ambitiøst, lærerigt og udviklende miljø med gode kollegaer med faglige baggrunde inden for strategi- og konceptudvikling, design og kommunikation mv.

Om dig.

Vi tilstræber en høj kvalitet i alt, hvad vi laver, og vi ser vores arbejde som et middel til at flytte vores kunders forretning. Vi påtager os ansvaret for, at vores kunders kommunikation udvikler sig, og at deres ting bliver lavet til tiden – med både kreative og gennemførte løsninger. Derfor er det vigtigt, at du er selvkørende og evner at have mange bolde i luften, samtidig med at du bevarer overblikket.

Du kan svare ja til de fleste af disse ting – og synes resten lyder spændende:

  • Du har en relevant erfaring med arbejdet på et bureau og uddannelse indenfor rollen som koordinator.
  • Du har minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling, og kender til at styre a-kunder og deres kommunikation på tværs af medier og partnere.
  • Du er passioneret omkring, og har erfaring med detail kunder.
  • Du er selvstændig og selvkørende og tager ansvar samt styring på opgaver.
  • Du er struktureret, har et godt overblik selv når bølgerne går højt - og er omstillingsparat og fleksibel i forhold til opgaver.
  • Du har indgående erfaring med større produktioner og med dit overblik og sans for detaljer, er selv store produktioner ikke nogen udfordring.
  • Det er desuden en klar fordel, hvis du har konkret erfaring med katalog- eller tilbudsavisproduktion for shopping centre, modekunder eller supermarkedskæder.

Livet hos Happy.

Vi er et af Danmarks stærkeste bureauer på kreativ og strategisk brandudvikling med mange store og spændende virksomheder og organisationer på kundelisten. Fra fashion og livstil til tung industri. Mange af vores kunder har aktiviteter langt ud over det danske marked.

Opgaverne løser vi i skiftende brandteams – med stort ansvar til den enkelte. Og med stor nærhed og forståelse for kunderne. Vi kommer hinanden ved både i arbejdet, i kantinen og i fredagsbaren. Massageordningen har vi dog lagt i hænderne på en ekstern massør.

 

Ansøgningsfrist og spørgsmål.

Lyder det interessant? Så send din ansøgning og CV samt links til eksempler på dit arbejde til karriere@happyogco.dk med emnet “Projektkoordinator”.

Der er ansøgningsfrist den 15. august, hvorefter vi vil indkalde til samtaler. Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi holder løbende samtaler til stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sales, Morten Bertelsen, på telefon +45 51 88 45 45 eller sende dine spørgsmål til mbh@happyogco.dk.