Karriere.

Er du vores nye
Kontaktchef?

Om stillingen.

Brænder du for kommunikation og meningsfulde kunderelationer?

Og besidder du et stærkt salgsinstinkt, der sikrer, at du altid stræber efter det bedste resultat for både kunden og os?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, er det meget muligt at du er vores nye Kontaktchef.

Dine ansvarsområder.

  • Du opsøger nye potentielle kunder og vedligeholder eksisterende relationer.
  • Du har et tæt samarbejde med projektledere og jeres formål er, at føre kundernes projekter ud i livet.
  • Du leverer skarpe briefinger og overleveringer til et team af kreative, grafiske og digitale hoveder.
  • Du sikrer proaktiv opfølgning.
  • Du kan og vil stå i spidsen for et team.
  • Du får kunderne til at føle sig trygge og du møder dem i øjenhøjde.

Hvem er du?

Du skal have mod og lyst til, at tage de strategiske dialoger med kunderne og være i stand til at kommunikere og sælge din idé. Det et vigtigt, at du er drevet af både nysgerrighed og gå-på-mod. Du skal kunne forstå virksomheders grundlæggende forretning og udfordringer - og hjælpe med at kortlægge, hvordan kommunikation og markedsføring kan hjælpe med at nå virksomhedsmål. 

Det er en fordel, hvis du er en dygtig rådgiver indenfor online markedsføring og er velbevandret indenfor digitaliseringen. Du har muligvis erfaring fra lignende stillinger indenfor kommunikation, rådgivning og/eller salg. Det er også helt okay, hvis du er nyuddannet med et helt unikt drive - vi tror nemlig på udvikling af talent og derfor vil du som mindre erfaren, stadig kommer i betragtning.

Livet hos Happy.

Vi er et resultatskabende brandbureau til den digitale tidsalder, som transformerer virksomheder og organisationer og bygger meningsfulde brands – på tværs af medier og landegrænser.

Vi er et af Danmarks stærkeste bureauer på strategisk brandudvikling med mange store og spændende virksomheder og organisationer på kundelisten. Mange af kunderne har aktiviteter langt ud over det danske marked. Vi arbejder blandt andet med kunder som FC Midtjylland, Baettr, Siemens Gamesa, Randers Storcenter, Sundolitt, Superwood og Osteoporoseforeningen.

Opgaverne løser vi i skiftende brandteams – med stort ansvar til den enkelte. Og med stor nærhed og forståelse for kunderne. Vi kommer hinanden ved både i arbejdet, i kantinen og i fredagsbaren. Massageordningen har vi dog lagt i hænderne på en ekstern massør.

 

Ansøgningsfrist og spørgsmål.

Lyder det interessant?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV! Send til til karriere@happyogco.dk med emnet “Kontaktchef”. Deadline for ansøgning er den 5. oktober 2021. Vi holder løbende samtaler til stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mathias Christensen, Kontakt Direktør, på telefon 60 51 02 45 eller via e-mail: mc@happyogco.dk