Karriere.

Er du vores nye brandstrateg?

Om stillingen.

Hos Happy leder vi lige nu efter dig, der drømmer om at udvikle dig til en stærk brandstrategisk rådgiver – og samtidig vil være en del af et kreativt bureau, hvor vi løfter i flok. 


Byg din egen portefølje – sammen med os 

Fra dag ét bliver du en vigtig del af vores kontaktchefteam og kommer til at arbejde tæt sammen med bureauets direktør og erfarne kolleger.

Du får ansvar for at:

  • Forberede og deltage i kundemøder 
  • Følge op på leads og projekter 
  • Opbygge stærke kunderelationer 
  • Sparre med projektledere og kreative teams 
  • Omsætte kundens behov til skarpe strategiske anbefalinger 

Vi klæder dig grundigt på gennem et struktureret læringsforløb, hvor du gradvist får flere opgaver og mere ansvar – med et klart mål om, at du på sigt opbygger din egen kundeportefølje. 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du:

  • Er social, udadvendt og elsker at skabe relationer 
  • Har et naturligt salgsgen og flair for at spotte nye muligheder 
  • Trives i dialogen med både kunder og kolleger 
  • Er nysgerrig af natur og brænder for marketing og branding 
  • Er klar til at tage ansvar og vokse sammen med os 
  • Erfaring er ikke det vigtigste – din energi, nysgerrighed og lyst til at lære er. 

Bliv en del af Happy 

Hos os bliver du en del af et dynamisk, kreativt miljø, hvor høj faglighed, fællesskab og udvikling går hånd i hånd. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i samspillet mellem dygtige mennesker – og vi glæder os til at se, hvad du bringer med til bordet. 


Er du klar til at tage næste skridt?

Send dit CV og din ansøgning til mc@happyogco.dk 
Samtaler afholdes løbende.